Passion

Jeg har mange gange fået spørgsmålet: hvordan kan du holde ud at arbejde med de der unger. Det være sig dem i Bispehaven men det var såmænd også en del af eleverne på handelsskolen.

Jeg får ligeså ofte spørgsmålet gående på hvordan folk skal få gnisten tilbage i deres arbejde.

Og svaret er hver gang: passion !!

I skal finde jeres passion. I skal finde det I brænder for, det som holder jeg igang, det I glæder jer til når I går hjem fra arbejde, det der får jeg til at stå op om morgenen. Den...ild skal I finde og det skal være den som holder jer kørende i de perioder hvor det hænger jer langt ud af halsen.

Og passionen er ikke nødvendigvis jeres mand eller børn. Jeg vil næsten sige I SKAL have en passion ud over jeres mand og børn. Der findes faktisk ikke noget værre end forældre som kun kan tænke på deres børn, føle for DERES børn og slet ikke kan være sammen med andre end deres børn, for ikke at glemme: tale om andet end deres børn...

Det behøver heller ikke være jeres arbejde som er jeres passion.

Det er ingen skam - tværtimod - at have en passion som noget helt andet. Tryk på det røde skilt til venstre her, så finder I min !!!

For jer kan det være spejder ungerne eller pigerne på gymnastikholdet eller old boys fodboldholdet eller italienske vine eller togbanen i kælderen eller roserne i haven eller... 

Det kan være så mange ting, men I skal finde noget I brænder for, I skal finde et sted hvor I samler energi, også selvom I bruger meget energi på det.

jeg har tre yndlingsfilm: Shall we dance, Mr. Hollands Opus og Music of my heart. Hvad binder de tre vidt forskellige og lidt..drama queen agtige film sammen: tre personer som herv især leder efter og finder en passion, noget som giver dem lys i livet, giver dem lyst til mere og får dem til at bære over med alverdens problemer. Sådan er film så nemt ind imellem.

Men livet kan også være nemt hvis man finder noget at fylde det med.

jeg har mødt mange kolleger og andre professionelle indenfor arbejdet med børn og unge som er brændt ud. Fælles for dem er at de erstattede passionen med arbejde eller deres kone eller deres børn. Og på et tidspunkt var det ikke nok. der opstod et hul, et tomrum. Nogle gange fordi de blev fyret eller konen skred eller børnene flyttede hjemmefra. Andre gange fordi de ikke turde indrømme at passionen ikke var deres arbejde eller deres børn. Elsker man så ikke sine børn, giver de ikke en energi ??

JO !!!!

Men vi må indrømme at vi alle har brug for et sted hvor vi kan være os selv, gå ind i en eller veden, hvor vi kan stå og summe mens vi studerer rosenknopper og slubrer dyr vin.

Hvis vi ikke har sådan et sted kan det være vi ikke har energi til vore børn eller arbejdet.

Når jeg møder folk som er gået i stå giver jeg dem altid et råd: find passionen.

Det er hermed givet videre.