Om Jens Winther

Jens Winther er uddannet cand mag i samfundsfag og psykologi

Idag arbejder jeg som koordinator for socialforvaltningen i Århus med Bispehaven og skoledistrikt Ellekær som arbejdsområde.

For et år siden sagde jeg farvel til Århus Købmandsskole efter ti år som lærer. Her havde jeg undervist i:

  • Psykologi
  • Samfundsfag
  • Kommunikation og kropssprog
  • Dannelse & Pli
  • Personlig udvikling
  • Forvaltning
  • Ledelse
  • Filosofi

Jo jo. Der var gang i den.

Mens jeg var på Købmnadsskolen, men også både før og efter, har jeg undervist i utallige sammenhænge indenfor dels ovenstående fagrække, dels relaterede fag og opgaver:

  • Pædagogik
  • Mentaltræning og målsætning
  • Foreningsledelse
  • Pressekontakt mm.
  • Kommunikation med børn og unge

Her ud over kan du se her på siden hvad jeg tilbyder for øjeblikket.  Hertil kommer 15 års intense arbejde med især unge indvandrere specifikt og unge i vestbyen generelt.

På Handelsskolen var jeg i årevis tilknyttet HI klasserne, som var et indslusningstilbud for svage og uafklarede elever. Jeg er derfor vant til at snakke med de unge og vejlede dem. Jeg er kendt for at kunne tale med de unge og tale deres sprog.

De ved også hvor de har mig. Min grundholdning er, at jeg er voksen og de er børn eller unge. Jeg er ikke i tvivl om - og de unge heller ikke - at jeg som voksen har en rolle og et ansvar som jeg må og skal påtage mig. Så jeg kommunikerer befriende klart og tydeligt, hvilket de unge ifølge dem selv værdsætter.

Jeg går ind for at gøre de frivillige endnu dygtigere til deres arbejde. det gør jeg ved at undervise dem i pædagogik, kommunikation og psykologi. Ikke fordi de skal være pædagoger eller psykologer, men fordi vi alle har brug for professionelle værktøjer for at blive bedre som frivillig.

Jeg har altid været kendt som lidt af en provokateur. jeg kan godt lide at sætte tingene lidt på spidsen eller kalde tingene for det de er. Jeg bruger meget humor og ironi i mine kurser og holder af at spidde vores små dagligdagsrutiner både derhjemme, på arbejde og i foreningen.

Jeg er god til at fortælle historier. Det skal man være hvis man vil være en god lærer. Så er det ikke nok at kunne sit faglige stof. Men skal også kunne fortælle det til folk så de synes det vedkommer dem. Derfor holder jeg altid øjne og ører åbne. Det gør at jeg sommetider virker lidt fraværende når jeg er ude. Det er så fordi jeg har bemærket noget som jeg synes er sjovt eller spændende. Og det er ofte ret små almindeligheder. Lidt ligesom når Niels Hausgaard fremmaler billedet af parret i sofaen ved aften TV og så begynder kaffekanden at sige den her kaffekandelyd...helt forrygende billede.

Hvis man vil være en god lærer skal man kunne fortælle og se billeder. Billedet af kaffekanden skal stå tydeligt for en, så tydeligt at man kommer til at smile af det. Så kan man også fortælle det videre til andre. Især mit fag " Dannelse & pli" var fyldt med sådanne billeder fra diverse fester og kom samner jeg har været til. Hold øjnene åbne. Der sker bare så meget out there !!!